Indlægget er skrevet af Hamza_BIF (SydSiden Online) den 27.10.2011, og er gengivet hér på Brøndby Bloggen som en hyldest til Ånden og Fællesskabet i Brøndby IF. God fornøjelse med læsningen.
Så er vi her igen, mine damer og herrer.
Med godt 19 timer og 30 minutter til kampstart imod vores største rivaler, vil jeg benytte lejligheden til at lufte nogle tanker, som jeg har gået rundt med i lang tid.
Først og fremmest mine tanker omkring kampen i morgen. Jeg opfordrer alle til at møde op. På trods af alt som er sket, er der vel ingen af os som ønsker - igen - at være ude af både mesterskabskamp, Europa og pokalen. Det her er chancEN for at komme i Europa igen næste år, samt at vinde en pokal igen efter 4 år. Jeg tror personligt, at det ville give et kæmpe boost hele vejen rundt at vinde en turnering igen, spillerne vil mærke at det ikke er umuligt og folk vil begynde at tro på det igen.
Og lad mig lige minde om, at FCK har været særdeles uimponerende i lang tid nu. De smalle sejre skulle stoppe på et tidspunkt, og det skete efter de mødte os sidst, hvor vi spillede dem ud af brættet og lige ud sagt kørte dem på røv og albuer. Siden d. 24. September har FC København ikke vundet én eneste kamp. Deres form i Superligaen er værre end HB Køges i de seneste 5 kampe. Vi har ikke slået FCK i 3 år og 57 dage. 3 meget lange år, som har været pinefulde; men nu har vi chancen og skal udnytte hjemmebanefordelen, samt deres elendige form. Billetterne er billige og det er en oplagt mulighed for at komme mange på stadion og blæse de klamme sataner ud fra VORES hjemmebane!
Med dét vil jeg nu gå videre til de personlige følelser og oplevelser. Nogle vil sikkert mene at dette punkt er ligegyldigt, men nu må jeg ud med det. Det er ikke som sådan noget, som specifikt har noget at gøre med kampen i morgen, men kan på nogle områder perspektiveres til vores elskede klubs nuværende situation.
Jeg er 16 år, til dem som ikke ved det. Og jeg bor på Østerbro. Som Brøndbyfan er jeg vokset op i et hårdt og ensomt miljø herude. Jeg er blevet tævet, truet og hvad der ellers kan findes på da jeg var mindre, men her har jeg været anderledes end de fleste andre; når jeg er blevet truet med forskellige ting, fx hvis jeg ikke tager min Brøndbytrøje af, eller nogensinde har den på fremover, har jeg gjort netop det igen og vist, at jeg rejser mig igen og ikke vil forandre mig uanset hvor mange gange jeg i bogstaveligste forstand bliver slået i gulvet. Mentalitet Vestegnen. Mentalitet Vestegnen er for mig noget, som kendetegner vores klub, og den identificerer jeg mig med. Der er en grund til, at jeg holder med Brøndby og det er, at jeg som person har de samme værdier. Jeg er stolt over at være Brøndbyfan. Stoltheden over at holde med Brøndby i modgang, vil for mig altid være større end glæden ved at holde med dem i medgang. For i modgang skal man vise sin styrke.
Et par andre eksempler fra denne sæson, hvor jeg netop er begyndt på gymnasiet. Jeg går i en klasse med knap 35 elever. Jeg er den eneste Brøndbyfan, og selv dem der ikke følger med i fodbold, er FCK-fans. Det, jeg har gjort efter alle de nederlag, svinende kommentarer og nedgørende ord, er at jeg næste dag, oftest mandag efter nederlagene, har taget cap'en på, trøjen på udover alt det andet tøj og halstørklædet med. Gået ned igennem strøget og hen til min skole, mens folk har stirret underligt på mig. Har også brugt mange citater tidligere i mit liv i folkeskolen som: "Sig hvad I vil. I kan tage alt jeg har, alt jeg ejer, svine mig til og sige hvad I vil. Men Brøndby IF vil altid være det vigtigste i mit liv. Og det kan I ikke tage fra mig." Efterfulgt af en tale om mine følelser, og de ting jeg har ofret for at se vores kampe og træninger. Deres tomme blikke og chokerede ansigter er fantastiske at se på, og de indser gang på gang at de prikker til et kæmpe monster indeni mig hver gang de angriber min stolthed - Brøndby IF.
Brøndby har altid været en storklub som har været vant til mesterskaber, Europa og så videre. Og jeg har altid haft et hjem, økonomisk gode forhold, fantastiske karaktérer og alt hvad man kunne bede om. Alt det havde jeg for 8 måneder siden. Men forskellige personlige problemer har haft brutale konsekvenser for mig; nu har jeg ingen form for indtægt, er teknisk set hjemløs, da jeg bor på et krisecenter, og siden jeg begyndte på gymnasiet har mine karakterer været skuffende. Men her kommer det så; igen er det hos min klub jeg søger trøst og inspiration. Jeg føler mig forbundet med klubben, og er personligt i samme elendige situation, som klubben er i nu. Men jeg vil ikke lægge mig ned. Jeg vil kæmpe mig frem og sikre et nogenlunde liv - Brøndby skal det samme. Det er efterhånden det eneste der betyder noget for mig, Brøndby er uden sammenligning det vigtigste for mig. Giganterne fra Vestegnen er sårede, men vi bliver altså nødt til at rejse os i fællesskab, mine damer og herrer. Lad os tage hinanden i hånden, og marchere fremad i en samlet flok - Vestegnen skal atter stråle!
Jeg hader det firma så inderligt, jeg hader dem og har lyst til at smadre dem i alt. ALT. Ikke kun på banen, jeg vil smadre dem i alt. Selvom der er venskaber på kryds og tværs med utallige af dem, er de i mine øjne i sidste ende ikke andet end en flok usle, forfærdelige, debile sataner. Intet andet. Jeg HADER alt ved dem. Jeg hader deres "klub", jeg hader deres "fans", jeg hader deres spillere og deres ledere; deres alt. Når jeg har mødt Santin, Zanka, Zohore og andre på gaden har de ikke fået et "hej", de har ikke fået et "din klamme FCK'er". De har fået hele kavalkaden af tilsvinelser på dansk, spansk, engelsk og hvad der ellers findes af sprog. Når N'doye har givet mig hånden når jeg har været sammen med hans agent, har jeg ikke strakt min hånd ud siden den første gang, hvor jeg gav ham dræberblikket. Jeg gider ikke hilse på den mand. Jeg kan ikke styre mine følelser. Jeg har været i slåskampe i skolen, som har medført ture på skadestuen. Brøndby er min stolthed, og når nogen angriber min stolthed, forsvarer jeg den, især når det tager overhånd og bliver personligt. Nej, jeg er ikke hooligan, men jeg hader dem. Pulsen stiger når jeg møder dem i FIFA og FM. Når jeg løber om kap med en FCK'er, når jeg i hvad som helst skal slå en der holder med FCK, kan jeg mærke vreden boble og hjertet banke hårdere, hurtigere. Jeg kan mærke et hjerte der banker for at smadre dem i alle mulige forstande. Jeg vil ikke slå FCK, jeg vil smadre FCK. I alt. Sådan er jeg, og sådan har hadet vokset sig stort grundet mine oplevelser.
Bare én vild aften mere... Èn aften, hvor vi lader helvede slippe løs. Så mange følelser stod på spil i disse kampe før, nu er der ingen hype op til mere. Før i tiden var verdens største klubber imponerede over Brøndby Stadions atmosfære og intensitet. Nu snakker HB Køge og SønderjyskE om at komme frem på banen og prøve at presse os. Dét skal laves om. Og det kan kun gøres på en enkelt måde; tænd din indre flamme. Lad det slå gnister, lad flammen vokse til en enorm skovbrand, der gør at du står på stadion med et blik, der udstråler mord.
Når du træder ind ad Phillips-indgangen og marcherer ind mod Sydsiden, forpligter det. Du skal vise hadet, vise at du har den glødende flamme i dig, vise at du er klar til løvejagt. Èn aften, hvor du brøler alt hvad du kan uanset hvad. Hvis din hals bløder, så lad det sprøjte og brøl højere. Lad hadet vokse for hvert sekund, lad følelserne få frit løb i morgen og lad os så smadre de plastikludere. Spis aftensmad tidligere i morgen, kom på stadion og brøl med resten af din familie. Læg alle tidligere resultater, fremtidige udsigter, bestyrelse, trænere, spillere og hvad der ellers findes til siden. Nu handler det om Brøndby. Vi holder med Brøndby, og så er jeg ligeglad med om det så er Osama Bin-Laden eller Muamar Gaddafi, der sidder ved roret sammen med Turbo-Bent.
Brøl så højt, at du blæser kineserne tre ture rundt om jorden, inden de lander på Brøndby Stadion. Klap så meget at dine hænder kommer til at være på størrelse med Rundetårn, hop så meget at de kan mærke et jordskælv på 9,8 i Rusland og fest så meget igennem med din store familie på tusindvis af mennesker, at du aldrig igen vil kunne rejse dig op. Jeg har kedelige nyheder. Jorden går under i morgen kl. 22. Fest som om det er slutningen på verdenen, og du kun kan overleve ved at være den kriger, der brøler højst på hele stadion.
Løven fra Østerbro har domineret savannen længe nok. Og det er en såret løve der indtager arenaen og står overfor vores hær af blodtørstige krigere. Nu skal den dræbes. Den skal brøles til døden, den skal føle smerten, føle blodet strømme nedad tindingen, føle kvæstelserne i kroppen, føle Vestegnens orkan blæse dens manke af, føle at den ikke længere er kongen af savannen - den skal føle Brøndby Stadion!
Bare én vild aften mere, Brøndby! En aften der genskaber fortet vi alle har savnet, en aften der blæser vores krigere hen imod løven og tager livet af den efter 3 år og 57 lange dage! Mirakler udføres hurtigt. Det umulige tager længere tid - Nu skaber vi miraklerne på hjemstedet for den sovende gigant - nu vågner giganten, og den er hævntørstig. ALLE mand på stadion for at genskabe det stadion, der fik en journalist fra Marca efter Barcelona-kampen til at kalde det "Helvede I Nord". ALLE mand på stadion for at genskabe det tryk, vi lagde på dem tilbage i 2005. ALLE mand på stadion for at genrejse Brøndby IF! Alle mand på stadion - TIL ÉN VILD AFTEN MERE, HVOR HELVEDE SLIPPES LØS!
